Prefere malene glintborg potræt

Malene Glintborg

“Jeg tror på mit instinkt – og tager alle valg baseret på mavefornemmelse og min egen æstetiske sans.”

Følg designeren her:

Prefere malene glintborg potræt

Malene Glintborg

“Jeg tror på mit instinkt – og tager alle valg baseret på mavefornemmelse og min egen æstetiske sans.”

Følg designeren her:

Om Malene Glintborg

MALENE GLINTBORG SMYKKER

“Man kan sige min stil er minimalistisk og legende – jeg kan lide at udfordre status quo. Min stil er ikke entydig, men udvikler sig ligesom jeg gør.”

Malene Glintborg insisterer på at holde sin designproces enkel. Alle smykkerne er håndlavede og Malene håndterer personligt så meget af processen som muligt. Dette gør arbejdsgangen meget fleksibel, og tillader designeren at teste og eksperimentere, som hun har lyst til.

Malenes kollektioner er ofte meget minimalistiske i deres udtryk – med geometriske former som udgangspunkt. Nogle kollektioner overrasker med bevægelige og skiftende elementer, mens andre fanger en arkitektonisk tanke og følelsen af rummelighed i et smykke.

Malene Glintborg er fascineret af hvordan geometriske former kan omdannes til at følge anatomien af eksempelvis ​​en finger eller et øre. De fleste af smykkerne giver kun virkelig mening, når man ser dem på. For Malene er det vigtigt, at hvert smykke har et klart og tydeligt koncept, men også at de overrasker i forhold til vores forventninger.

“Jeg tror på mit instinkt – og tager alle valg baseret på mavefornemmelse og min egen æstetiske sans.”

Malene Glintborg har eget showroom og butik i København, og er desuden også del af designkollektivet Flux hvor 5 smykkedesignere deler en fælles butik og værksted. På denne måde kommer kunderne tættere på processen – og designeren kommer tættere på kunderne og deres historier.

Malene Glintborgs butik ligger i en rå kælder i Jægersborggade, side om side med andre små butikker med kunsthåndværk. Malene har selv bygget butikkens Interiør, med udgangspunkt i det geometriske sprog – ligesom smykkerne.

Helt grundlæggende ønsker Malene Glintborg at give sine kunder mulighed for at købe unikke, håndlavede og eksperimenterende smykker, som stadig er anvendelige i hverdagen, til en overskuelig pris.

logo-linie

Smykker fra designeren